Pelipal Group
Kundecase
Pelipal Group værdsætter Gern Mirrors produkter og pålidelighed
PELIPAL GROUP er en førende producent af kabinetter til badeværelser m.v. – og de bruger Gern Mirror som leverandør og samarbejdspartner.
Som strategisk indkøber hos Pelipal Group arbejder Achim Kemper derfor tæt sammen med os. Vi leverer spejle til produktionen af deres kabinetter, og Achim sætter bl.a. pris på vores pålidelighed:
“Gern Mirror sikrer, at vi altid har de nødvendige elementer til rådighed, når vi producerer kabinetter til vores kunder; til slutbrugerne.”
Achim fremhæver også vigtigheden af det gode samarbejde og den personlige kontakt:
“Den rette kemi er meget vigtig. Når dén er god, bliver de fleste potentielle problemer klaret på et tidligt tidspunkt, før de når at udvikle sig. Den dialog og hjælp, vi oplever fra Gern Mirror, er vi meget tilfredse med.”
Slå de dobbelte spejldøre op til et tæt samarbejde
ET AF DE NØGLEPRODUKTER, Pelipal Group har søgt efter i årevis, er dobbelte spejldøre. Achim glæder sig derfor over at have fået Gern Mirror som leverandør – fordi vi på alle parametre lever op til deres forventninger og krav.
Pelipal Group betragter Gern Mirror som en vigtig forretningspartner – og Achim ser frem til det fortsatte gode samarbejde:
“Vi opfatter Gern Mirror som en pålidelig forretningspartner, som vi vil fortsætte samarbejdet med i fremtiden. Her spiller god pris, kvalitet og service en afgørende rolle.”
Direkte adspurgt fortæller Achim, at han ville rate os ”god” eller ”meget god” inden for samtlige forretningsparametre – såsom produktkvalitet, leverings- og forsyningsleverance, fleksibilitet og tilgængelighed.
Hos Gern Mirror er vi stolte af at kunne bidrage til Pelipal Groups succes ved at levere spejle af høj kvalitet, opretholde en tæt dialog og levere den rette service. Det er et konkret og stærkt eksempel på, hvordan et tæt og tillidsfuldt samarbejde kan bidrage til at optimere produktionen og skabe værdi for begge parter.